Titel

Styr på lastrummet - på arbejde med matematik

Forfatter

Halime Mahmoud Rachid

Beskrivelse

Hvordan fordeler man godset i en lastbil? Hvor meget fylder og vejer godset og hvordan kan et fragtbrev bruges ved læsning af en lastbil?

Ved at løse problemstillingerne i bogen får læseren et indblik i matematikkens anvendelse ved lastbilchaufførernes daglige arbejde. Et eksempel kunne være, hvis en lastbilchauffører skal fordele godset i en lastbil. Her får man både brug for at forstå og omregne vægten på godset, beregne hvor meget plads på en palle godset fylder, samt finde ud af, hvor i lastrummet godset skal placeres for at overholde reglerne for placering af gods. 
   
Der arbejdes med forskellige faglige emner. Herunder bl.a. rumfang, massefylde, procent, aflæsning på bl.a. fragtbreve, omregning af længder samt vægt. Derudover skal læseren udregne og finde oplysninger for at kunne udfylde tabeller. Nogle af fagområderne belyses gennem faglige videoer, mens andre emner undersøges af læseren.

Bogen er udviklet til at kunne anvendes til flere niveauer i matematikundervisningen. Fx i FVU trin 1 og 2, AVU på basis samt i tværfaglige forløb eller andre projekter med matematik. 

Kernestof:
FVU MATEMATIK
Trin 1 
– Læse og forstå information i enkle tabeller
– Anslå antal samt afstande, højder, rummål, vægt og tid ud fra en fornemmelse for måleenhederne (cm/m; dl/l; g/kg; sek /min)
– Omsætte mål for længde (cm/m),
– tælle og måle både præcist og ved overslag beregne antal, længde, højde og afstande, vægt, materialer, tid og beløb

FVU MATEMATIK
Trin 2
– aflæse, sammenligne og vurdere angivelser af længde, areal og rummål
– måle og beregne arealer og rumfang (præcist og ved overslag)
– genkende og tegne geometriske figurer (trekant, firkant, cirkel)
– omsætte inden for metersystemet i relevante sammenhænge
– læse og forstå information i enkle tabeller og grafer
– indsamle og bearbejde data ved brug af simple statistiske metoder

Matematik basis
De 4 regningsarter inden for de rationale tal
Brøkbegrebet
Procentbegrebet
Regning med enheder
Geometriske figurer

Krediteringer


Nyeste udgivelser i denne kategori

Chemical Compounds - Elements and Chemical Reactions

Bremsespor og standselængder - beregning i bevægelse

Stomp - musik og bevægelse i idræt

Atomkernens energi - radioaktivitet