Titel

Hvorfor ser du ud, som du gør? - DNA og gener

Forfatter

Niels Andreas Jensen

Beskrivelse

Mennesker ser forskellige ud. Der findes forskellige øjenfarver, hårfarver, hudfarver og forskelle mellem befolkningsgrupper. Årsagen til forskelle på udseende kan til dels skyldes miljøet. Men en stor del af forskellene skyldes gener og DNA. DNA har altså stor indflydelse på, hvordan vi kommer til at se ud. I bogen illustreres, hvad DNA er, hvorledes det er opbygget og hvorledes DNA spiller en rolle i forbindelse med, hvordan vi kommer til at se ud.
Hvorfor ser du ud, som du gør? Det er det centrale spørgsmål, der ønskes besvaret sidst i bogen. 

Der lægges op til, at kursister med udgangspunkt i sig selv fagligt skal kunne argumentere for øjenfarve, hårfarve, udseende af øreflip, evt. smilehuller og andre forskellige genetiske træk.
Bogen omhandler biologifaglige emner, herunder:
Hvad er DNA? Hvorledes er det opbygget, og hvad er funktionen?
Hvorledes fordobles DNA ved celledeling?
Hvordan afkodes gener, og hvorledes dannes de proteiner, de koder for?
Hvordan er kromosomer opbygget?
Genetiske grundbegreber ved et gens nedarvning.
 
Bogen er baseret på faglige udfordringer, der motiverer kursisterne til at blive vidensproducenter. Der trænes i refleksion, og forskellige formidlingsformer, der tilgodeser kursisternes forskellige læringsstile. Det faglige stof præsenteres bl.a. gennem interaktive figurer og video.
Bogen er udviklet til at kunne anvendes i undervisningen i gymnasiet, hf, VUC i faget biologi på niveau C og B, dele af indholdet på AVU Naturvidenskab, niveau D og Grundskolens 8.-10. klassetrin.

Bogen dækker nedenstående niveauer:

Grundskolen (8. - 10. klassetrin)
Færdigheds- og vidensmål:
• Krop og sundhed.

Kompetencemål:
Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. 

Hf
Bogen er velegnet til hf i faget naturvidenskabelig faggruppe, idet kernestof indgår fra biologi, og der kan perspektiveres til kemi-spørgsmål vedrørende hydrogenbindinger og elektronparbindinger i DNA-molekylet

Biologi C, nf
Kernestof: 
Organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNA’s opbygning og funktion.
Almene genetiske begreber og sammenhænge.

Biologi C, hFe
Kernestof:
Udvalgte organiske stoffer og deres biologiske betydning, herunder DNA’s opbygning og funktion.
Almene genetiske begreber.
 
STX
Biologi C
Kernestof:
Overordnet opbygning og biologisk betydning af DNA.
Eksempler på nedarvningsprincipper.
 
Biologi B
Kernestof:
Opbygning og biologisk betydning af nukleinsyrer.
Genetikkens molekylære og cellulære grundlag, herunder proteinsyntesen.
Nedarvningsmønstre belyst med eksempler fra mennesker.

Almen Voksenuddannelse (AVU)
Naturvidenskab, niveau D
Kernestof:
• DNA og gener

Krediteringer


Nyeste udgivelser i denne kategori

Chemical Compounds - Elements and Chemical Reactions

Bremsespor og standselængder - beregning i bevægelse

Stomp - musik og bevægelse i idræt

Atomkernens energi - radioaktivitet